Events

«December 2011
ManTirOnsTorFreLørSøn
1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031 

Billeder

Nyhedsbrev nr. 05.11

22.12.2011 - 16:07
Etc/GMT+1

 

                                            Nyhedsbrev nr. 05.11

 

Generalforsamling 2012

Foreningens ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 23. februar 2012 kl. 19,30 i Håndværkerforeningen, Allégade 16, 8700 Horsens med dagsorden iflg. foreningens vedtægter.

I forbindelse med generalforsamlingen vil vi fortælle om turen til Norge i juni 2012.

 

Vi håber, at mange kan afse tid til at deltage.

 

Tur til Norge

Vi agter at arrangere en tur til Hardangervidda og Bergen i Norge i uge 27/2012, såfremt der er tilslutning blandt foreningens medlemmer til en sådan tur.

 

Hardangervidda er Norges største nationalpark, og den repræsenterer et særligt værdifuldt højfjeldsområde. Den er tilholdssted for Europas største stamme af vildlevende rensdyr og den er det sydligste opholdsområde for fjeldræv, sneugle og mange andre arktiske dyr, fugle og planter.

 

Turen arrangeres iflg. vedhæftede foreløbige program, og prisen for turen vil blive på ca. 7.500,- kr.

ved minimum 20 deltagere.

 

Da det er ønskeligt, at vi snarest muligt får afklaret, om der blandt foreningens medlemmer vil være tilslutning til en sådan tur, vil vi bede om en foreløbig tilmelding inden den 15. januar 2012 til Carsten Fynbo Larsen på tlf. 7564 4121 eller på e-mail fynbo_larsen@c.dk

 

Planlagte aktiviteter i 2012

Ud over turen til Norge har vi følgende forslag til aktiviteter i 2012:

 

Vinterfugletur til Alrø primo marts 2012 for at se på svømme- og vadefugle. Nærmere oplysninger vil blive givet i et nyhedbrev, som udsendes primo januar.

 

Tur til Hirtsholmene for at se på fugle i maj 2012.

 

Midsommeraftentur til Kloster Mølle og Gudenåen for at se efter sct.-hansorme og flagermus.

 

Tur til Tøndermarssken i august for at se ”sort sol”

 

Tur i sept. til Møn eller Gedser Odde for at se på fugletræk.

 

 

Vi håber på god tilslutning til vore turen i 2012, og så vil vi gerne takke vore medlemmer for godt samvær i 2011 og ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

 

Med venlig hilsen

Carsten Fynbo Larsen

 

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer | calendar